Ka Thianpa Tìtî Part - I

Ka \hianpa’n a tia lãwm : Keini ve hi chu’h - Nidanga sa ei ngai lo tih takah Krismas leh kumtharah kan lim nghek a, kuain a zõ lo a, min zût hrep a. Kut khawng tâwk vêlin Masi báwr vêlah kan chàwl a, kumthar ruai \heh zawh rual rualin kan hna tùr kan ngaihtuah tawh mai \hìn a. Kan hnathawh tùr lah chu mitthlá-ah a lang sa nghal rùn a. Krismas leh kumthar vuakvetah kan kut pawr pawh a lo mâm ve deuh a, kumthar tûk a\angin hnathawh kawr meikhu rim nam vut vut mai, khawng reu ro kan hà a, iptepui ung khek khuk, a mawng pawp tihpin nána chhûng lama hruikháua \awn bàwk, páwn lam a\anga îp \ût mai chhûngah lungtát nèn chempui kan ak a, tui hlat deuhna neih kum phei chuan tuithãwl changél hnah khâwra chhin nèn kan ak far tluk tluk a. Kan pheikhawk bun phâk chinte lah chu \hèlret pheikhawk vár bel kái \up kha a nia. |hèlret pheikhawk tih takah a thler hma si a, kan han tihthler khán han \hui ve bawk \hìn mah ila, a peh lehzêl bawk si a. \hèlret vêka kan bel kha a ngai \hìn si a: tapchhakah kan \hu dawrh ang set sawt a, thir pan thler thlawr kha thukah kan rawh ling ver vawr a, a bel tâwk tùra \hèlret pheikhawk danga mi kan zai thlâk leh kan pheikhawk kha kan chuktuah ran ran a, kan thir rawh lin kha a kárah kan dah a, kan char hmui rum rum mai \hìn kha a nia! Kan pheikhawk khân bel a kái thluah mai a: Sipai nise lal tak tak tùr an tam mai!

                     Lõ kan han thleng a, thingah kan iptepui kan han báng a, lõ kan vahsan daih a. Kan chawfùnte lah chu khuangruang(fanghmir chi khat)-in an lo luhkhung thul; ei loh theih ni nghal hek lo le. Chawfâk khamah kan han bung leh a : kut a khawng vek a, kut durh a lo keh thîp \hûm mai bawk si a, chemtum pawh kan hum nghet hlei thei tawh lo va, chawhma lama mau pum kan fik zawk zawk \hin kha kan fik thei tawh lo va, mau bul a lo chhah deuh phei chuan fik chu sawi loh mau bulah chempui a táng a, kan chai laih laih mai \hìn kha a nia. |ùl pik neih kum chuan buar pár kan han táwn darh a, hnár a za duh si. Eng engemaw me neuh neuh a tam bawk si.

                    Chau hnêpin kan han haw a, chhûngten inbual tui tùr an lo lum a, tukverhah belpui tláng hêk tawhah an chhawp khu rum rum a, sahbawn kan la nei lo zui a! Chingal fir \ha kan thlang a, sáikhûp emaw fianthlîrah emaw kan han chhawp a, maimitchhîngin chu chingal fir \ha tak mai chuan kan lû a\angin kan inleih \an a. Ram tùk lai chuan kan hriat mang loh hian eng engemaw hian min lo chhun / bât pilh a, chutia chingal kan han inleih chuan kan thîp sup sup mai \hìn kha a nia. Sahbawn kan neih ve phâk pawhin, pan thler thlawr, khi hrup mai kan chhawp ve bal a; han inhnawih phuan deuh ila, ‘i heh lutuk’ min lo ti ráwl nen, huiha!

                    Kan han inbual zõ, tapchhakah dawrh takin mei lum kan han ai a, thing kan han vur belh a, hmeichheho lah chuan, “Engmah chhuang lovin i tuah hnem lutuk; thing a hek,” an lo ti ve chhen a! Sam a ro lutuk loh nán sahriak bûr, tapchhak sîra bottle, meivâpin a khuh lûk tawh chu kan han la a, a lo awm mang lo va, kan han bun ngar ngar a, a mawngte kan han béng a, far hnih khat leh thil nawi hi a rawn far thla hrãm a; kutphah pawh hi a mawm zo mang lo chung khán lû-ah kan han tât a. Huiham, a bâk a awm si lo. Chuti chung chuan kan lungawi ve êm êm tho kha a nia.

--Ellis H.Pachuau-13.01.2011